Buchs har fungeret som grafisk designpartner og entreprenør i forbindelse med IFU’s „Sustainability and Impact Report“. Rapporten er blevet fremhævet som en af de fem bedste COP-rapporter 2020 i SMV-segmentet af Global Compact Denmark og FSR – danske revisorer.

IFU (Investeringsfonden for Udviklingslande) er en selvejende statslig fond, der tilbyder rådgivning og risikovillig kapital til virksomheder, der ønsker at gøre forretning i udviklingslande og på vækstmarkeder. De udgiver hvert år en årsrapport, der formidler deres gavnlige arbejde med bæredygtig udvikling og samfundsansvarlige investeringsprojekter i verdens udviklingslande. Det er et komplekst og omfattende arbejde, der er svær at formidle på en enkel og letforståelig måde.

Vores opgave bestod i at implementere kommunikationsafdelingen i IFU’s tekster og budskaber i rapporten, så den stemte overens med fondens overordnede designlinje. Resultatet er en 30 siders rapport, der gennem tekst, billeder og grafik fortæller om IFU’s samfundsansvarlige arbejde, så det er let at afkode for den almindelige læser.

Den selektive brug af billeder og grafik understøtter teksten og viser sammenhænge, der kan være vanskelige at beskrive. Brug af cases og data giver god indsigt i forretningsmodellen og forklarer udviklingen og fondens arbejde med Global Compact principperne samt FN’s verdensmål. Samlet set er rapporten en vigtig kilde til information for mange interessenter.

Vi står klar til at hjælpe vores kunder med enhver designopgave uanset omfang og kompleksitet, og vores brede erfaring med visuel kommunikation gør os til en ideel samarbejdspartner, der indfrier målsætninger.

Læs mere om grafisk produktion