Combitherm er blandt Europas førende virksomheder, når det kommer til fremstillingen af energibesparende termoløsninger til mange forskellige industrier. På baggrund af en ambitiøs, målrettet vækst-og marketingstrategi blev der skabt grundlag til at modernisere deres visuelle identitet og udtryk på tværs af alle platforme og kanaler.

Vores grafiske specialister har i dialog med Combitherm redesignet logoet, så det har taget udgangspunkt i kernen af virksomheden. På den måde skabes der sammenhæng mellem virksomhedens virke og deres visuelle identitet, hvilket er med til at styrke deres brand indefra og ud og skabe en rød tråd.

Omdrejningspunktet i virksomhedens DNA og produkter er temperaturstyring. Derfor er Celsius-symbolet for temperatur også blevet et gennemgående element i den nye visuelle identitet. Farvepaletten veksler mellem rød og blå, som leder tankerne hen på varme og kolde temperaturer, hvilket understøtter fortællingen om virksomhedens kerneopgave: regulering af temperaturer.

Combitherms produkter er blandt de bedste på markedet, og det samme er deres service. Virksomheden var vokset ud af deres visuelle identitet – og havde behov for at få en rød tråd hele vejen rundt. Med et unikt og stærkt brandudtryk afspejles produkter og ydelser klart og entydigt i al kommunikation med omverdenen.

Læs mere om visuel identitet