Siden starten i 2006 har Baron A/S markeret sig nationalt og internationalt som kompromisløs leverandør af tvangsblandere, transportbånd, elektriske løfte- og transportsystemer samt værktøj til bygge- og anlægssektorens onsite-aktiviteter.

No compromise – så enkelt kan det siges, når det handler om Barons produkter og løsninger, der har fuld fokus på funktion, sikkerhed og ergonomi. Samtidig er det et begreb, der dækker over en særdeles stærk virksomhedskultur på alle niveauer.

Med det udgangspunkt har vi udviklet – og implementeret – en skarp og tidløs visuel identitet, der styrker Barons position som seriøs og ansvarlig markedsleder.

Typografi, farver, fotostil og grafiske elementer er mixet til en stærk og præcis kombination, der udtrykker et unikt, visuelt univers. Vores specialister har sikret et enkelt og overskueligt udtryk i et design, der rammer målgruppen. Der er lagt vægt på et dynamisk, maskulint udtryk, som også understøtter nogle af Barons grundlæggende værdier: erfaring, stort know-how og fremsyn i branchen.

Resultatet er en visuel identitet, der skaber sammehæng på tværs af platforme og kanaler og styrker et stærkt brand. No compromise – også når det gælder Baron A/S' visuelle identitet.

Læs mere om visuel identitet