Vi søger en Google haj, som kan være med til at styrke vores online afdeling. Du kan dit kram og ved præcis, hvad det er, vi jagter inden for SEO og søgeordsanalyser med Google Analytics, opsætning af tracking og Google Tag Manager osv. osv. Måske har du endda tips, tricks og værktøjer i ærmet, vi ikke kender endnu, og som du gerne lærer fra dig til gavn for vores kunder.

Du kender til livet på bureau. Og du har allerede gode eksempler i posen, der viser, at du forstår at sætte dig ind i kundens forretning og behov og derefter kaste dig over at tilrettelægge og afvikle den rette digitale marketingstrategi.

Vi tilbyder:

  • en attraktiv arbejdsplads i Randers (med egen regnskov)
  • mange forskellige kunder, projekter og målgrupper, som gør din hverdag alsidig og afvekslende
  • mulighed for løbende at videreudvikle dine kompetencer
  • du bliver en del af vores online marketing specialisthold bestående af eksperter indenfor SoMe, Google Ads, SEO, e-mail og websiteperformance

Vi forventer, at du:

  • har erfaring med annoncering på Google
  • har solid erfaring med SEO og søgeordsanalyser
  • er en haj til SEO og søgeordsanalyser med Google Analytics, opsætning af tracking og Google Tag Manager
  • effektivt kan dokumentere resultaterne
  • har gode analytiske evner og et datadrevet mindset
  • arbejder dedikeret, struktureret og forstår vigtigheden af at levere indenfor aftalte deadlines

Det vil være en fordel, at du:

      • kommer fra et lignende job med minimum 2-3 års erfaring fra en fuldtidsstilling på bureausiden
      • at du har erfaring med Semrush og Databox
      • har en holistisk tilgang til kundernes markedsføringsbehov
      • er i stand til at rådgive kunder og yde kundesupport indenfor Google disciplinerne

ANSØGNINGSFRIST: Hurtigst muligt – vi indkalder til samtaler løbende.

Kontakt

Kan du se dig selv i stillingen, og har du en profil, der matcher stillingsbeskrivelsen? Så send en ansøgning til Henrik Olesen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..