Synes du allerede, at Trumps nye netværk “Truth Social” lyder lidt gammeldags?

Og får du lyst til at børste lidt støv af folk, der stadig går snakker “facebook mig hér og facebook mig dér”. Jamen, så er du lige præcis den type kreative Social Media specialist, vi har brug for til vores online afdeling.

Du kan SoMe strategi til fingerspidserne. Sådan helt bogstaveligt. Og du har luret, hvordan man styrker og udvikler kendskab, brands og produkter gennem de sociale platforme. Du lader dig ikke rive med af noget, bare fordi det er nyt og smart i en fart. Og du ved, at det ALTID handler om at tilføre værdi for bureauets kunder.

Du forstår at lytte mere, end du snakker, når du skal sætte dig ind i kunders forretning for at forstå deres behov. Og så tager du revance, når du skal præsentere, hvordan du har arbejdet dig frem til den rigtige social media strategi.

Din nye kontorstol står i Randers, men du kommer også til at arbejde tæt sammen med vores kolleger i Silkeborg om nye og igangværende projekter.

Vi tilbyder:

  • en attraktiv arbejdsplads i Randers på vores bureau med egen regnskov
  • en bred vifte af kunder, projekter og målgrupper, som gør din hverdag alsidig og afvekslende
  • mulighed for løbende at videreudvikle dine kompetencer
  • du bliver en del af vores online marketing specialisthold bestående af eksperter indenfor SoMe, Google, SEO, e-mail og websiteperformance

Vi forventer, at du:

  • kan omsætte kundens budskaber til content i form af tekst, billeder og video
  • arbejder hjemmevant med Facebook, Instagram og Linkedin’s værktøjer til både organisk og betalt eksekvering samt har erfaring med at levere kvalificeret SoMe afrapportering
  • er i stand til at rådgive kunder og yde kundesupport indenfor SoMe disciplinerne
  • holder dig opdateret på de seneste digitale trends
  • arbejder dedikeret, struktureret og forstår vigtigheden af at levere indenfor aftalte deadlines

Det vil være en fordel, at du:

  • kommer fra et lignende job med minimum 2-3 års erfaring fra en fuldtidsstilling – gerne fra reklamebureau
  • kan se holistisk på kundernes markedsføringsbehov
  • har et skarpt øje for, hvilke visuelle elementer der kan løfte opslag og annoncer
  • kan udarbejde visuelt content i Adobe Photoshop og/eller InDesign
  • som person er udadvendt og god til at kommunikere med kunder og kollegaer

ANSØGNINGSFRIST: Hurtigst muligt – vi indkalder til samtaler løbende.

Kontakt

Kan du se dig selv i stillingen, og har du en profil, der matcher stillingsbeskrivelsen? Så send en ansøgning til Henrik Olesen på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..